Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lovpligtige oplysninger

Lovpligtig information om skolen

Rødovre Skole er som udgangspunkt en tresporet skole, men i overbygningen kan der forekomme årgange med to spor.

Senere klassedannelse

Rødovre Skole benytter sig af senere klassedannelse. Børnene begynder i børnehaveklassen i farvegrupper, og de endelige klasser dannes først i september/oktober efter en social, relationel og faglig vurdering.

Vi mener, at senere klassedannelse giver en række langsigtede fordele:

  • Harmoniske klasser: Vi får bedre mulighed for at danne tre nogenlunde ensartede børnehaveklasser, hvilket på sigt øger rummeligheden.

  • Faglig og social parathed: Den strukturerede planlægning i opstarten skaber elever, der er bedre rustet til skolelivet.

  • Styrket samarbejde: Det tætte samarbejde i årgangsteamet og omkring børnehaveklassen styrkes.

  • Større elevkendskab: Vi opnår et dybere kendskab til det enkelte barn og kender alle elever på årgangen.

Nye klasser i overbygningen

Efter 6. klassetrin dannes der igen nye klasser, når eleverne træder ind i overbygningen og får nye lærere. Dette gør vi for at:

  • Skabe positiv forandring og give mulighed for at få flere venner.

  • Udfordre elevernes faglige og sociale kompetencer.

  • Skabe en ny klassedynamik og gå fra det lille til det store fællesskab på årgangen.

  • Give eleven mulighed for at få en ny rolle og blive set med friske øjne.

  • Bryde gamle vaner og kendte rammer.

  • Styrke samarbejdsevnerne og give flere valgmuligheder.

  • Imødekomme kravene om selvstændighed og personligt ansvar.

  • Sikre, at eleverne prøver et skoleskift i trygge rammer, før de afslutter 9. klasse.


Skolevejens trafiksikkerhed

Skolen ligger på hjørnet af Gunnekær (en stillevej med fartbump og chikaner) og Rødovrevej (en vej med cykelstier og moderat trafik, udstyret med lysregulerede fodgængerfelter og skolepatruljer).

  • Kys og Kør: Skolebestyrelsen har udarbejdet konceptet "Kys og Kør" for at sikre en tryg aflevering omkring skolen.

  • Sikkerhed i skolegården: Det er strengt forbudt at cykle eller køre i skolegården.