Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation og forventninger

Skolebestyrelsen på Rødovre Skole

På Rødovre Skole har vi fokus på læring og det sociale liv. Vi i skolebestyrelsen ønsker at være med til at skabe de bedste rammer og forudsætninger for skolens elever – både her og nu, men også i fremtiden.

Vi vægter, at elever, ansatte og forældre sammen værner om hele fællesskabet og derved hjælper alle elever til at få den bedste hverdag og et godt fundament.

Husk den gode tone over for de andre forældre, de ansatte og eleverne. Som forælder er du med til at give dit barns klasse de bedste forudsætninger ved at involvere dig i klassens sociale liv, melde dig som kontaktforælder og være med til at lave sociale arrangementer. For som skolebestyrelse tror vi på, at klassens fællesskab styrkes, når jeres børn oplever jer forældre i det gode samvær.

Vi har alle et fælles ansvar, og derfor opfordrer vi til:

  1. Ved specifik undren: Er du bekymret, eller undrer du dig over noget specifikt i dit barns klasse, så kontakt lærerne eller pædagogerne og spørg respektfuldt ind til din undren. Hvis dialogen ikke bidrager med den nødvendige tryghed, så kontakt skolens ledelse.

  2. Ved generel undren: Er din bekymring eller undren af mere generel karakter, er du velkommen til at kontakte skolebestyrelsen.

Se også skolebestyrelsens vedhæftede Forventningsplakat.

Med venlig hilsen Rødovre Skoles bestyrelse

Dokumenter

Forventningsplakat_2020.pdf

Shape Created with Sketch.