Nedenfor ses de principper, der pt. er udarbejdet og godkendt. Disse vil løbende blive opdateret.
- Princip for vedtagelse af principper
- Princip for vikardækning
- Princip for ny klassedannelse
- Princip for skole/hjem samarbejdet
- Princip for kontaktforældre og deres opgaver
- Princip for trafikpolitik
- Princip for lejrskoler på Rødovre Skole
- Princip for Fagfordeling
- Princip for ansættelse
- Principper for skolens budget og regnskab
- Princip for netetik
Princip for vedtagelse af principper
Navn (Overskrift) | Bør begge repræsentere essensen af reglen såvel som være let at huske. |
Formål | Bør være kortfattet og utvetydigt kommunikere den grundlæggende regel. Det er vigtigt, at principperne er entydige. |
Forventninger | Bør fremhæve kravene til skolen, forældrene og/eller eleverne. |
Godkendt med dato |
Proces for vedtagelse af principper
- Skolebestyrelsen, MED-udvalget, elevrådet, og skolens ledelse kan komme med forslag til principper.
- Afslutningsvis skal alle forslag behandles i skolebestyrelsen og godkendes samme sted.
Godkendt af skolebestyrelsen den 13.01.2020
Princip for vikardækning
Formål
På Rødovre Skole prioriteres den daglige undervisning højt. Vi prioriterer vikardækning højt inden for vores ressourcemæssige og økonomiske rammer. På Rødovre Skole forsøger vi at rekruttere vikarer, som enten er uddannede eller som er i gang med læreruddannelsen.
FORVENTNINGER ved vikardækning, planlagt og ikke-planlagt fravær:
- Fra 0.-4.klassetrin skal alle klasser have en voksen.
- 9.klasserne skal vikardækkes, såfremt vikaren er kompetent til at undervise på det faglige niveau eller der er materialer, de kan arbejde med.
- 5.-8. klassetrin vikardækkes med de laveste klassetrin først.
- Ved længere tids fravær tilstræber vi, at undervisningen bliver læst af den samme vikar.
Ved brug af vikarer har ledelsen en klar procedure og køreplan for vikardækningen, som tilgodeser princippet, formålet og forventningerne.
Godkendt af skolebestyrelsen den 11.02.2020
Princip for ny klassedannelse
Formål
På Rødovre Skole kan der være ny klassedannelse, hvis elevtal på en årgang enten falder eller øges eller der ønskes ny klassedannelse af pædagogiske årsager.
FORVENTNINGER
Ledelsen på Rødovre Skole danner de nye klasser i samråd med årgangsteamet og det tilstræbes, at det sker i så god en proces som muligt, således at de nye klasser:
- er sociale og fagligt velfungerende
- har nogenlunde samme elevtal
- er dannet i forhold til tidligere og gode elev/elev-relationer
- er ligeligt fordelt i køn
- er nogenlunde ligelig repræsenteret af fagligt stærke og fagligt svage elever
Overgangen fra 6. til 7. klassetrin vil der af pædagogiske hensyn være ny klassedannelse.
Ved nydannelse af klasser har ledelsen en klar procedure og køreplan for klassedannelsen, som tilgodeser princippet, formålet og forventningerne.
Godkendt af skolebestyrelsen den 16.01.2024
Princip for skole/hjem samarbejdet
Formål
Rødovre Skole ønsker at der et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og læring.
FORVENTNINGER
Rødovre Skole forventer:
- aktiv deltagelse i skolens arrangementer.
- ferier så vidt det er muligt lægges i skolernes ferie.
- at forældre hjælper deres børn med at føre en god og ordentlig dialog.
- alle børn møder udhvilet og klar til skoledagen.
- løbende orientering i AULA, som er den primære kommunikationskanal.
- en konstruktiv dialog, hvis noget undrer eller giver anledning til spørgsmål. Og at den første kontakt er med de implicerede inden øvrigt personale eller ledelse kontaktes.
- at forældrene er med til at styrke tilliden til og trivslen i skolen ved at bakke op om personalets viden og praksis.
Forældrene kan forvente:
- to skolehjemsamtaler årligt. Den ene samtale er en evalueringssamtale, hvor der forud for samtalen udleveres en elevplan. Det forventes, at alle forældre deltager i denne samtale. Den anden samtale kan tilvælges ved behov i en konstruktiv dialog.
- to forældremøder årligt, hvoraf det ene kan være et socialt arrangement med personaledeltagelse.
- at forældremøderne planlægges i et samarbejde mellem klassens kontaktforældre og klassens lærere. Eleverne kan - efter aftale mellem kontaktforældrene og årgangsteamet - deltage i forældremøderne.
- deltalgelse af skolens resursepersoner (fx skolepsykolog, specialcenterlærere, SSP-medarbejder, sundhedsplejerske, tale-hørelærer m.m.) til almindelige forældremøder eller ved specielle temamøder.
- en klasselærerfunkton, som evt. deles mellem flere lærere, og som har ansvar for kontakt og kommunikation med alle klassens forældre, klassens trivsel og møder. Desuden har hver elev løbende samtaler med klasselæreren.
I forbindelse med skole/hjemsamarbejdet lægger Rødovre Skole vægt på, at der er en vekselvirkning mellem møder og arrangementer for den enkelte klasse, klassetrinet og for hele skolen.
Godkendt af skolebestyrelsen den 18.06.2020
Princip for kontaktforældre og deres opgaver
FORMÅL
Kontaktforældrene skal formidle et positivt samarbejde mellem forældrene i klassen, mellem forældre og lærere og mellem forældrene og skolebestyrelsen.
FORVENTNINGER
Kontaktforældrene:
- tager sammen med klassens lærere et medansvar for skole-hjemsamarbejdets udformning og etablering.
- formidler et positivt samarbejde mellem forældre og lærere i klassen.
- skaber indbyrdes kontakt i forældregruppen således, at der skabes et netværk i klassen, hvor man kender hinandens børn, er åbne omkring synspunkter og holdninger og kan løse opgaver i fællesskab for derved at forebygge, at der opstår problemer.
- opmuntrer til, at problemer mellem børnene i klassen søges løst af forældrene indbyrdes inden skolen indvolveres.
- planlægger forældremøder i samarbejde med klassens lærere.
- koordinerer praktiske opgaver i forbindelse med forældre- og klassearrangementer herunder arbejder for, at flest mulige forældre deltager i forældrearrangementer.
Hver klasse vælger to til seks kontaktforældre.
Godkendt af skolebestyrelsen den 29. juni 2020
FORMÅL
Rødovre Skole ønsker, at elevernes trafiksikkerhed indgår i skolens hverdag ved kontinuerligt at arbejde på, at elever, forældre og ansatte kan færdes trygt i og omkring skolens område.
FORVENTNINGER
Rødovre Skole forventer at,
- skolevejen gøres så sikker som mulig.
- alle forældre tager medansvar for, at færdselsreglerne er indlært hos egne børn.
- målet for færdselundervisningen er, at eleverne tilegnes færdigheder, så de i det store fællesskab kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. Færdselsundervisningen er et supplement til den ”trafikopdragelse”, der sker i hjemmet.
- der er et samarbejde med det omgivende samfund omkring trafik, f.eks. Teknisk Forvaltning, Politi samt Rådet for Sikker Trafik.
- skolepatruljens arbejde anerkendes, og deres anvisninger følges af alle elever, forældre og ansatte.
Skolebestyrelsen forventer, at der løbende arbejdes med den handleplan, som skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne har udarbejdet, som tilgodeser formålet og forventningerne.
Godkendt af skolebestyrelsen den 17. september 2020
Princip for lejrskoler på Rødovre Skole
FORMÅL
Rødovre Skole ønsker, at eleverne får mulighed for at komme på lejrskole, hvilket understøtter elevernes trivsel, faglige udbytte og klassens sociale fællesskab.
FORVENTNINGER
Skolebestyrelsen på Rødovre Skole forventer, at der er lejrskoler af flere dages varighed på Rødovre Skole i slutningen af 5. klasse eller begyndelsen af 6. klasse afhængig af teamet omkring klassen, 7. klasse (ny klassedannelse) og 8. klasse (München-tur betalt af kommune).
Desuden ønsker Skolebestyrelsen, at Rødovre Skole benytter sig primært af Rødovre Kommunes lejrskoler i Lønstrup, men også Skovly. Det opfordres til, at alle elever mindst én gang i deres skolegang får mulighed for at opleve den skønne natur, kultur og historie, som findes ved lejrskolen i Lønstrup.
Godkendt af skolebestyrelsen den 17/2-2021
Princip for Fagfordeling
FORMÅL
Rødovre Skole ønsker, at arbejdets fordeling mellem skolens personale sikrer, at eleverne kan modtage undervisning på et højt fagfagligt og didaktisk niveau.
FORVENTNINGER
Rødovre Skole forventer, at skolens ledelse i tæt samarbejde med skolens personale udarbejder en prioriteret handleplan, som fagfordelingen foretages ud fra.
Det gælder fx
- at skabe sammenhæng og kontinuitet for personalet i deres skema
- mindst mulige personaleskift for klasserne
- fålærer princip, dog med fokus på kompetencer
- jf. princip for klassedannelse vil der være i overgangen fra 6. -7. klasse dannes nye klasser med ”nye lærere”
Det tilstræbes, at lærerne har liniefag eller tilsvarende kompetencer, og det prioriteres, at personalet arbejder sammen i årgangsteams.
Ligeledes skal det sikres, at det pågældende personale kan indgå i positive relationer til den pågældende elevgruppe.
Skolebestyrelsen forventer, at der løbende arbejdes med den handleplan, som tilgodeser formålet og forventningerne.
Godkendt af skolebestyrelsen den 17/2-2021
Princip for ansættelse
FORMÅL
Rødovre Skole ønsker at den bedst mulige kandidat ansættes, og at der med udgangspunkt i Rødovre Kommunes retningslinjer nedsættes ansættelsesudvalg med relevante repræsentanter.
FORVENTNINGER
Rødovre Skole forventer, at
- stillingen opslås ud fra Rødovre Skoles gældende retningslinjer
- der løbende arbejdes med den handleplan, som skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne har udarbejdet, som tilgodeser formålet og forventningerne
Godkendt af skolebestyrelsen den 17. februar 2021
Principper for skolens budget og regnskab
FORMÅL
Rødovre Skole ønsker, at Rødovre Skoles budget og regnskab understøtter skolens sociale og faglige værdier, daglige drift og mål.
FORVENTNINGER
- Ledelsen fremlægger regnskabet for forrige år i februar samt udviklingen over de seneste år
- Ledelsen fremlægger budgettet for indeværende år herunder forslag til ændrede økonomiske målsætninger til skolebestyrelsens godkendelse i februar
- Ledelsen redegør kvartalsvist for udviklingen i Rødovre Skoles forbrug og budgetoverholdelse
Ledelsen orienterer skolebestyrelsen om ekstraordinært forbrug og budgetmæssige udfordringer
Godkendt af skolebestyrelsen den 19. januar 2024
Principper for NET-etik
FORMÅL
På Rødovre Skole skal det være tydeligt for alle, hvordan eleverne trygt navigerer gennem en øget digitalisering af skolen og samfundet. I et tæt samarbejde med skolens ledelsen og andre samarbejdspartnere skal lærere og pædagoger hjælpe eleverne med at udvikle gode vaner, manerer og adfærd på de sociale medier.
Rødovre Skole sætter rammerne for brugen af digitale medier således, at det også hænger sammen med et skoleliv, hvor et nærværende og aktivt samvær prioriteres.
FORVENTNINGER
Rødovre Skole forventer, at
- eleverne kan have en mobiltelefon med i skole uden at den forstyrrer eller ødelægger koncentrationen i forhold til undervisning og fælles aktiviteter.
- ingen krænker andre ved f.eks. at tage og/eller dele billeder uden klar og tydelig accept.
- eleverne ikke anvender elektroniske kommunikation (f.eks. web/facebook/Whatsapp) til at inddrage andre i konflikter eller selv skaber konflikter.
- skolen sikrer undervisningsforløb, hvor målet er, at eleverne
- kan begå sig socialt og etisk i den digitale verden
- kender rammerne for, hvad man kan tillade sig som elev, kammerat og barn
- ved, at internettet ikke glemmer, men samler data ind til brug ved bl.a. markedsføring
- elever og forældre inddrages, og eleverne undervises i netetik på forskellige niveauer afhængig af klassetrin.
Skolebestyrelsen forventer, at der løbende arbejdes med den handleplan, som afdelingen udarbejder, og som tilgodeser formålet og forventningerne.
Godkendt af skolebestyrelsen den 11. marts 2021